Bad og skøjteløb på torvet

BLOKHUS: i den kommende weekend bydes der på varme aktiviteter i og omkring Torvet i Blokhus, hvor skøjtebanen er en af attraktionerne.

En anden er vildmarksbadet, som er gratis at prøve, såfremt man har badetøj og håndklæde med.

Fredag og lørdage aftener er der disco on ice, når der skrues op for musikken, og de kulørte lamper på Blokhus Skøjtebane er tændt.

Saunahytten er også til stede på Torvet, hvor der lørdag formiddag er ishockeykamp mellem de lokale Blokhus Ducks og Fat Boys, der kommer på besøg fra Frederikshavn.

Endelig byder PGU på fit on ice.

Det er sjov styrke- og fitnesstræning på skøjter, hvor man får pulsen op og sin din balance- og koordinationsevne udfordret.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...