Pumperne blev slukket i 2008, nu er også bygningen væk

MOSEBY: Sandmosens Vandværk slukkede pumperne tilbage i 2008 blandt andet fordi, det ville blive dyrt for de få forbrugere under vandværket, at de skulle betale for fremtidige investeringer, der grundet øget krav til drikkevandets kvalitet ville blive påkrævet.

Og da Moseby Vandværk sagtens kunne forsyne de nye kunder, ligesom de to vandværkers ledninger løb tæt op af hinanden ved Rødhusvej, var det en forholdsvis lille manøvre at koble vandværkernes ledningsnet sammen.

Det gamle vandværk var efterhånden i en sørgelig tilstand og ikke bevaringsværdigt. Og grunden var helt groet til af buske og træer, så derfor besluttede bestyrelsen, at nu skulle det fjernes, og grunden ryddes og renses for affald, træer og beplantning.

Mogens Larsen – ML Entreprenør, har fået opgaven. Det tog ikke mange minutter at vælte det møre murværk på det gamle værk.

Bestyrelsen håber, at det bliver til glæde for naboerne og, at grunden hurtig vil blive solgt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...