Vær turist i din egen kommune

JAMMERBUGT: Tilmeldingerne er i fuld gang til Tour de Jammerbugt 2019. Mandag var der møde i Sport & Kulturcenter Brovst, hvor man kunne se på ruterne og få information og afvikling af motionsaktiviteterne.

Helle Bak Andreasen, som er formand for Jammerbugt kommunes Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalg, var også med til mødet og hun opfordrede så mange som muligt til at medvirke i arrangementet.

- Det er vigtigt, at der er personer og klubber, som tager ejerskab i start og målbyerne, sagde Helle Bak Andreasen.

- Når vi som kommune sætter det her tiltag i gang, har det netop tre ben: Få flere til at dyrke motion, blive en del af et fællesskab og se vores dejlige kommune. Der er otte ruter, som man kan tilmelde sig på, hvor der er forskellige motionsformer og distancer. Deltagerne kan vælge imellem 21 km løb, landevejscykling, MTB, hyggecykling eller inliner/rulleskøjter (halvmaraton, red.). Der vil være officiel chip-tidtagning for alle løbere på halvmaraton distancen. Derudover kan der deltages i 10-16 km og 5-8 km løb, fortalte Helle Bak Andreasen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...