Den tidlige Moseby Skole er i dag fyldt med mange forskellige aktiviteter. Blandt andet kan der hver mandag høres musik på førstesalen, hvor det lokale band Tørvebisserne øver.

- Ja, det startede egentlig helt tilbage i 1976/77, hvor vi startede med at spille i skoleorkesteret, fortæller Anders Børgesen eftertænksomt, mens hans bror Ole nikker.

- Derefter kom tiden med Tahiti Band hvor vi spille utroligt meget på den "Tredje Revle" i Rødhus. Herefter blev der lidt stille på musikfronten.

Men så mødte brødrene Jens Hvarregaard igen, og så begyndte de at spille til lokale begivenheder i og omkring Moseby. På et tidspunkt i 2017 havde de faktisk lavet en del musik selv, og så var det tid til at udgive den første CD, og i juli i år var den på gaden med titlen, Tredie Revle. Det skulle bare være sådan lidt for sjovt, men det er lykkedes at komme på flere danske hitlister med vores musik

- Jeg ringer da lige rundt til de andre i bandet, når jeg hører, vi er i radioen. Vi spiller stadigvæk kun for sjov, men det er spændende og se hvad det udvikler sig til.

- Vi har netop hørt fra en TV station på Sjælland om de vil have os med i et program til foråret og det må vi jo sige er stort, selvom vi kommer fra Moseby, fortæller Anders Børgesen.

Den sidst ankomne i bandet er Vagn Lynggaard, som spiller på trommer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...