Cykling: 4. etape af Tour de Jammerbugt blev en del af Brovst Byfest

BROVST: 4. etape af Tour de Jammerbugt blev en del af Brovst Byfest, som blev indledt torsdag med handelsstandsforeningens »by night«-arrangement.

Dagens etape var strækningen fra Slettestrand via Hjortdal og Tranum til Brovst, og af praktiske grunde valgte de fleste deltagere at møde op ved Sport & Kulturcenter Brovst, hvor de kunne parkere bilerne. For cyklisternes vedkommende var cyklen på forhånd sat af ved startområdet i Slettestrand.

Jammerbugt Kommune havde som en del af logistikken arrangeret buskørsel fra hallen i Brovst, og blandt de ventende var to af tourens faste deltagere, nemlig Peter Pedersen, Fjerritslev, der skulle i gang med en ny halvmarathon, og Thomas Bundgaard, Kaas, hvis MTB ventede på sin rytter i Slettestrand.

Efter strabadserne på landevejen nåede tourdeltagerne tilbage til hallen og kunne gå op i Jernbanegade og hygge sig i spise- og ølteltene.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...