Delegationer fra tysk og polsk venskabsby lagde vejen forbi

TRANUM: Nær standen ved Tranum, der ligger Strandgård kunst- og kulturcenter, og her er der fine udstillinger og kurser, og der er også to kunstnerboliger, som kan benyttes i kortere eller længere tid.

I weekenden har der atter været et meget inspirerende malerkursus, hvor man kan male sig glad sammen med kunstner og kunstpædagog Pia Mesterton Graae.

- Det drejer sig om at have lyst til at udfordre sine kreative evner og opleve glæden ved at skabe billedkunst udtrykt i former og farver, fortæller Pia Mesterton Graae.

Alle kan være med, det er aldrig for sent at slippe sin egen indre kunstner løs. Igennem tiden har der været mange på kursus i Tranum og stedet bliver mere og mere anerkendt.

Susanne Aabo er en af kursets deltagere denne weekend. Hun bor i Hillerød, men hun er for tiden i sit sommerhus i Tranum.

- Det er utrolig rart at være her og det er særdeles lærerigt. Jeg har malet i otte år og har allerede været på flere store udstillinger, ja selv en censureret udstilling er det også blevet til, siger hun.

På kurset er der også et helt særligt besøg.

En delegation fra Jammerbugt Kommunes venskabsbyer fra Stadt Tornesch i Tyskland og Strzelce Krajenskie i Polen var også lige forbi for at se stedet, og her gav Pia Mesterton Graae lige en orientering om stedet og kunstens store udvikling i Jammerbugt Kommune igennem de seneste år.

Hun opfordrede også venskabsbyerne til at komme til kommunen med prøver på deres kunst, og hun opfordrede dem i særdeleshed i at benytte kunstner boligerne som er tilknyttet Strandgård kunst- og kulturcenter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...