Tilgang af flere spillere fra Hune og Saltum

MOSEBY: Hvis man skal gå efter fremmødet til standerhejsningen, så går Moseby Boldklub en spændende sæson i møde.

Der var 31 herrer, 10 damer samt 12 styks U16 drenge til årets første træning udendørs.

Der var nye spillere, som er kommet til fra Hune og Saltum.

- Det er dejligt med så stort et fremmøde, fortæller herresenior træner i Moseby, Jesper Larsen.

- Nu må vi se på, om vi skal have tre seniorhold tilmeldt her i foråret. Træningen her i starten kommer til at foregå på kunstgræsbanen i Jetsmark, siger han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...