Områdets foreninger og klubber fik samlet tildelt 204.000 kroner

Spar Hvetbo Fonden havde lørdag 29. september inviteret 25 organisationer og foreninger til en lille sammenkomst i Sparekassen Vendsyssels lokaler i Pandrup.

Bestyrelsen for fonden havde forinden opfordret lokale til at indsende ansøgninger og havde modtaget i alt 35.

Formand Mogens Fransen bød velkommen og udtrykte glæde over de mange ansøgninger, ligesom han oplyste, at bestyrelsen havde forsøgt at fordele donationerne, så de kom et bredt udsnit af foreninger og organisationer - i hele den tidligere Sparekassen Hvetbos oprindelige virkeområde, til gode.

Følgende foreninger og organisationer modtog en donation:

Saltum Idrætsforening (minispætterne), Pandrup Skytteforening, Jetsmark Idrætsforening, Pandrup Bokseklub, Jetsmark Badmintonklub.

Jetsmark Lokalråd, Lunden Ungdomsklub, V. Hjermitslev, Egnssamlingen, Kaas Forsamlings- og Kulturhus, Uldfestivalen, Ingstrup Forsamlingshus, V. Hjermitslev Borgerforening.

Kræft-cafeen, Pandrup, Vennekredsen ved Kaas Plejecenter, Hyggeklubben ved Kaas Plejecenter, V. Hjermitslev Pensionistforening, Jetsmark Pensionistforening, Hune-Blokhus Pensionistforening,

Vennekredsen ved Pandrup Plejecenter, Saltum Pensionistforening, Søndagscafeen, Pandrup, Pandrup Bridgeklub, Saltum Plejecenter, Moselauget og Erhvervsforeningen, Blokhus.

Afslutningsvis udtrykte Mogens Fransen ønske om, at de uddelte donationer vil kunne bidrage til gennemførelse af konkrete projekter og arrangementer til glæde for områdets borgere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...