Træningslejr med sejr i testkamp

JETSMARK: I forbindelse med træningslejren spillede Jammerbugt FCs 2. divisionstrup to testkampe i weekenden. Fredag var det mod AaBs Danmarksseriehold, som på mål af På mål af Simon Jensen, Morten U. Thomsen og prøvespilleren Alexander blev slået med 3-0.

Jammerbugt FC stillede med to hold, et i hver halvleg, og fik således set mange spillere i kamp.

De skabte masser af chancer og styrede opgøret, men manglede også den sidste skarphed i de afgørende øjeblikke foran mål.

Alt i alt var det dog en ganske fornuftig anden træningskamp og derfor også en tilfreds Jammerbugt FC cheftræner Bo Zinck.

- Vi har bolden meget og skaber meget, men skulle have udnyttet vores chancer bedre. Vi fik øvet forskellige ting i vores spil og det var en fin start på vores træningslejr. Det var dejligt med en sejr og positivt med endnu et clean sheet, sagde han.

- Men der er stadig meget at arbejde med og det har vi heldigvis tid til at gøre. Endeligt var det godt at få set mange spillere i kamp, fortalte Bo Zinck efter kampen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...