Standerhejsning med flere end 60 medlemmer

SALTUM: Saltum Trim havde standerhejsning lørdag 30. marts, og der var et meget stort fremmøde med mere end 60 medlemmer.

Junior MTB er meget populært, og Saltum Trim er en af de seks klubber i Nordjylland, som har en god aktiv junior MTB afdeling, og der var da også mødt et par nye interesserede op til standerhejsningen.

Formand Kurt Bruun kunne oplyse, at Saltum Trim er en meget aktiv klub med aktiviteter året rundt, men traditionen tro holder vi standerhejsning i den weekend, hvor vi skifter til sommertid.

Der er opstart for junior MTB mandag 1. april kl. 17.30, og Ladies only plejer også at starte, når vi er kommet over på sommertid.

Alle var ude at motionere, om det var på MTB, racer eller løbeskoene som blev luftet og bagefter var der suppe til alle.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...