På markarbejde som i de gode gamle dage

JAMMERBUGT: Solen skinnede, men kulden havde også indfundet sig, da der lørdag atter var roedag på Røgildvej 55 hos Jens Ingvardsen.

Han Herred Traktorlaug var mødt frem med mange forskellige maskine til at tage roerne op med.

Der var rigtig mange, som besøgte stedet, og der var mange gode og sjove historier at fortælle.

De forskellige maskiner rækker over cirka 80 år, så der var mange ældre landmænd til stede for at fortælle og vise tingene frem for den yngre generation.

Den 83-årige landmand Martin Lynge fra Skræm kom også lige forbi med et par murerbaljer.

- Ja mine høns kan godt lide sukkerroer, så jeg har fået lov til at tage lidt roer med hjem. Jeg har hele tiden arbejdet ved landbruget og i starten blev arbejdet udført ved hjælp af maskiner som var trukket af heste, sagde han og tilføjede.

Det er dejligt her ved Jens Ingvardsen, at se de forskellige maskiner, der giver mange gode minder og oplevelser.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...