Stor interesse betyder, at der er sat en minimumspris

RØDHUS: Freja ejendomme har for nylig sat fem statslige campingpladser til salg, herunder Rødhus Klit Camping. Grundet en overvældende interesse for de fem naturskønne campingpladser, har Freja ejendomme nu valgt at sætte dem i budrunde.

Siden Naturstyrelsen i april overdrog fem campingpladser til Freja ejendomme, har statens ejendomsselskab oplevet en massiv interesse for de fem naturskønne perler.

- Alle fem campingpladser har oplevet en rigtig stor interesse fra både små og store aktører fra både ind- og udland. De her pladser har en ret stor betydning for de respektive lokalsamfund, da de trækker en del turister hvert år, og dermed bidrager med liv og aktivitet. Derfor håber vi selvfølgelig også at kunne finde den helt rigtige køber til hver plads, siger Carsten Rasmussen, direktør i Freja ejendomme.

Der er angivet følgende minimumspris på de fem campingpladser i forbindelse med budprocessen:

Rødhus Klit Camping: 3.800.000 kroner.

Svinkløv Camping: 9.500.000 kroner.

Vejers Strand Camping: 20.500.000 kroner.

Børsmose Strand Camping: 17.000 kroner

Der er budfrist 24. juni.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...