Det skal være med til at betale for driften

PANDRUP: Social- og sundhedsudvalget i Jammerbugt Kommune har sagt ja til at busserne tilhørende Plejecenter Solbakken i Brovst samt Pandrup, Kaas og Saltum plejecentre må bære reklamer, da det skal være med til at finansiere driften af busserne.

Hidtil har plejecentre og vennekredse selv betalt for driften, men kan ikke længere få pengene til at slå til.

Solgården i Fjerritslev, Aabybro Plejehjem og Brovst Friplejehjems busser kører allerede rundt beklædt med reklamer.

Samtidig har social- og sundhedsudvalget afvist brugerbetaling på busserne.

Endelig blev det besluttet, at kommunens reklamepolitik skal revideres.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...