Hædret for at starte e-sport i Saltum

SALTUM: Torsdag var der hæder og skulderklap til Rie Hovalt, da GF Forsikring sagde ”tak for dit overskud” til Rie Hovalt for at stå bag tre spritnye e-sport hold i Saltum IF.

E-sporten er inde i eksplosiv udvikling, og de professionelle e-sport-hold har mere succes, flere penge og større opmærksomhed end nogensinde før. Der bliver oprettet e-sport-linjer på efterskoler, og i de store byer er der et hav af tilbud til unge, der er interesseret i computerspil som sportsgren.

Men i de mindre byer sker udviklingen ikke af sig selv. Her er der brug for ildsjæle med et stort overskud. I Saltum har de netop sådan en ildsjæl. i skikkelse af Rie Hovalt Andreasen, som på helt egen hånd startet tre e-sport-hold i Saltum IF - endda uden det store kendskab til computerspillenes verden.

Men Rie Hovalt fik Saltum IF med på ideen, skaffede midler, fandt lokaler og en dygtig e-sport-træner. I dag kan Saltum Idrætsforening bryste sig af at have tre e-sport-hold med hver 10 børn, der kommer fra nær og fjern for at gå til e-sport.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...