To nye medlemmer i udvalget

PANDRUP: Onsdag 6. marts havde PGU Senior afdelingsmøde i Ungdomsborgen i Pandrup, og mødet startede med et minuts stilhed til minde om afdøde medlem Knud Pedersen.

Inden årsberetningen var der fællespisning med gule ærter med det hele.

To af udvalgets medlemmer ønskede ikke at fortsætte efter mange års flot arbejde. Det var Inger Kristensen og Inge Bonkegaard, som blev afløst af Jane Kvist og Max Fiedel.

Keld Olsen fortalte om årets aktiviteter i udvalget. Åbningsmødet havde 96 deltagere og fællesspisninger i gennemsnit 70 deltagere.

Seniorgudstjenesten i Jetsmark Kirke kunne samle 130 personer, mens 55 deltog i besøget i Pandrup Kino. Mortens Aften var 90 samlet, og 64 hørte Claus Søbys foredrag. Ved juleafslutningen i Ungdomsborgen mødte 97 op, mens der var 40 med i Skulpturparken i Hune.

Der var 77 til nytårskur med Hvetbokoret og 76 til afslutningsfesten på Pandrup Kro 76. Hjerl Hede 43 deltagere og gudstjeneste i Rødhus Kirke 34 deltagere.

Desuden kom der forslag fra deltagerne om eventuelle aktiviteter i denne sæson, inden seniordanserne under ledelse af Aase Petersen gav opvisning med tre danse for at inspirere flere til at danse. Kroketholdet kan også bruge flere deltagere.

Årets loppemarked i 2018 i Ungdomsborgen gav et fint overskud til forenings aktiviteter. Her er der altid mange frivillige hjælpere.

I 2019 finder loppemarkedet sted 13. og 14. april.

PGU Senior har i øjeblikket 183 medlemmer. Dagen sluttede med kaffe og fastelavnsboller.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...