Nye hold oprettes ved Saltum og Jetsmark skoler

PANDRUP: Minikonfirmand er et tilbud fra folkekirken om dåbsoplæring til alle børn i 3. klasse. Selve indholdet i tilbuddet er ”dåbsoplæring”, det vil sige temaer og fortællinger, som børnene kan forholde sig til, og hvis omdrejningspunkt er den kristne dåb og det, som den giver os: fx tro, håb, kærlighed, tilhørsforhold og velsignelse.

Vi skaber nogle trygge og udforskende rammer med undervisning og samtale, hvor ingen spørgsmål og svar er for mærkelige.

Vi lover dog, at vi ikke kan give svar på alt. Der vil være eftermiddagsmad, leg, kreative aktiviteter, sang, drama og udforskning af kirkens rum.

Formålet er at gøre børnene fortrolige med kristendommen, kirke og sognegård.

Undervisningen foregår i 10 uger, på en hverdag efter skoletid, og det er gratis at deltage. Det er ikke et krav, at man er døbt eller er medlem af folkekirken for at være med.

I den tidligere Pandrup Kommune oprettes der hold på Saltum Skole for 3. klasse med opstart tirsdag 29. januar, 10 tirsdage i alt. Jetsmark Skole, 3. cp opstart onsdag 30. januar, 10 onsdage i alt.

Alle hold slutter palmesøndag med gudstjeneste. De nævnte klasser har i uge 2 haft besøg af præst og kirke- og kulturmedarbejder, hvor eleverne har fået en invitation med hjem.

Tilmelding helst inden 25. januar.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...