Ro og Tro: Baptistkirken i Pandrup har hen over efteråret tre gudstjenester med fokus på stille refleksion

- Vi lever i en verden, som er under stor forandring. Vi lever også i en verden, hvor vi er meget udfordrede gennem et ofte travlt arbejdsliv og et privatliv præget af de sociale medier. Et liv hvor stilheden, eftertænksomheden og ro er svær at finde.

Sådan siger Vibeke Laust Dalsgaard fra Baptistkirken i Pandrup.

Derfor afholder Baptistkirken i Pandrup hen over efteråret 3 gudstjenester på hverdagsaftner – torsdage kl. 19.00 – hvor mennesker tilbydes en stund i stille refleksion.

Aftenerne vil indeholde ord fra Bibelen, musik og bøn, men vil særligt give tid og rum for de tanker, som rører sig i den enkeltes sind og hjerte.

Alle kan komme til disse gudstjenester. Både mennesker, som hviler i tro, men også hvis du bare trænger til en stille stund i en travl hverdag. Der vil altid være mulighed for en samtale efter gudstjenesten, hvis du har behov for det, men der er også mulighed for bare at sidde i stilhed og gå med fred.

Aftenener bliver afholdt af tidligere Afrika-udsending Niels Christian Nielsen og datoerne kan findes ved at kontakte baptistkirken præst på mail: andershyldgaard@gmail.com.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...