Pandrups specialbutikker klar med masser af gode tilbud

PANDRUP: Pandrup udmærker sig med at have forholdsvis mange specialbutikker i forhold til byens størrelse, og der er alle klar til at tage mod kunderne med masser af gode tilbud på fredag, når der er Black Friday.

Alle har åbent fra klokken otte til 20, og der er dækket op til kø-tilbud

En af de mange butikker, som gør klar til Black Friday med masser af gode tilbud i dagene op til og minus 20 procent på selve dagen, er Det Gamle Mejeri på Blokhusvej.

- Black Friday bliver større og større. Der er mange kunder, som udsætter deres køb i tiden op til den dag, særligt hvis de har kig på en lidt dyrere ting, fortæller indehaver Hanne Frederiksen.

- Vi ser frem til Black Friday, som helst skal ligge så tæt på den 1. i måneden som muligt, siger Hanne Frederiksen.

Men Black Friday er trods en omsætning på tre gange det normale - dertil kommer salget fra netbutikken, som også er større end vanligt - ikke lige så stor en handelsdag i Det Gamle Mejeri som julehandlen 22. og 23. december.

Dog er den særlige fredag dagen, hvor julehandles skydes i gang. for alvor

- Ja, vi kommer til at pakke mange gaver ind, men på Black Friday kommer kunden jo også typisk til at spare 20 procent per julegave smiler Hanne Frederiksen.

- Black Friday er en dag, vi ser frem til, og hvor der sker noget og kommer en masse mennesker i butikken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...