Lys: Flere end 100 besøgende til Borgerforeningens juletræstænding på Museum for Papirkunsts parkeringsplads

Blokhus: Julestemningen var i top søndag den 1. december da Hune-Blokhus Borgerforening i samarbejde med Museum for Papirkunst og Spar Hune afholdte juletræstænding.

Spar havde sørget for juleknas, saftevand og æbleskiver.

Museum for Papirkunst bød på kaffe og fri entré til udstillingerne. Corioso-koret fra Pandrup sang julen ind og så skulle Borgerforeningens over 5 meter høje juletræ selvfølgeligt tændes.

Men julenisserne havde styr på kalenderen og var klar over, at vi nu er trådt ind i julemåneden. Strømmen til parkeringspladsen og dermed det store juletræ var nemlig forsvundet.

De fremmødte gæster fra Hune, Blokhus, Pandrup og omegn tog det nu med ophøjet ro og var i glad julestemning og med et smil på læben.

- Vi håber, juletræet bliver tændt på tirsdag, lyder meldingen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...