Jammerbugt Havekreds har inviteret dekoratør til at give inspiration

PANDRUP/BROVST: Torsdag 15. november inviterer Jammerbugt Havekreds til den årlige julehygge og inspirationsaften i Brovst Sport- og Kulturcenter.

På grund af graviditet har Stine Glerup desværre måttet melde afbud. Bestyrelsen har været så heldig i stedet at få fat på blomsterdekoratør Lene Skou Pedersen fra Aarhus.

Der er lagt op til en særdeles spændende og lærerig aften, hvor der vil blive fremstillet mange forskellige pynteting og fortalt om tidens farver og tendenser.

Lene Skov Pedersen er uddannet blomsterdekoratør og hun har undervist på Beder Gartnerskole og i fritidsundervisningen. Hun har haft egen butik i 25 år og er vant til at holde demonstrationer og foredrag.

Det er således en meget erfaren blomsterdekoratør, der kommer til det nordjyske, og hun vil i aftenens kreationer anvende materialer fra naturen, haven og blomsterhandleren.

Der serveres gløgg og æbleskiver, og der er amerikansk lotteri med bl.a. præmier fra aftenens demonstration.

Tilmelding til arrangementet er senest 11. november.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...