Tradition: Julearrangementet foregår som altid 1. søndag i advent fra klokken 10.00 til 16.00.

Moseby: Der er lagt op til masser af julehygge, når når Moseby Borgerforening for 10. år i træk afholder Julebazar på Moseby Gl. skole.

Julearrangementet foregår som altid 1. søndag i advent fra klokken 10.00 til 16.00.

Traditionen tro, er der igen i år helt fyldt op på den gamle skole, med forskellige boder, der får besøg af kræmmere fra både nær og fjern.

Arrangørerne er desuden også svært glade for, at de har været så heldige, at de lokale Børgesen brødre kommer og spiller jule ind i caféområdet, hvor Borgerforeningen også står klar hele dagen til at byde folk inden for til hygge og skøn julestemning.

Ingen jul i Moseby uden julemanden, og han kommer også forbi og deler slik ud til alle de søde børn på Julebazaren.

Hos Moseby borgerforening kan de heller ikke skjule glæden over, at arrangementet endnu engang kan løbe af stablen.

- Det er skønt med lokal opbakning til at holde traditionerne ved lige, i en lille by som Moseby, og det er rigtig vigtig at bevar traditionerne, lyder det.

Når mørket sænker sig over Moseby, kan man også traditionen tro, alle nyde fra 1. søndag i advent, den flotte julebelysning som er sat op hele vejen igennem Moseby, det giver en fantastisk julestemning hele december i Moseby.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...