Sejr i træningskamp over Nørresundby fB

JETSMARK: I weekendens anden træningskamp mødte Jammerbugt FCs 2. divisionshold Nørresundby fB, der spiller i Danmarksserien, og Jammerbugt FC vandt 1-0, og dermed blev det til en ny sejr, ligesom modstanderne ikke formåede at score mod JFC.

Det blev en kamp, hvor Jammerbugt FC blev matchet godt, men spillede sig til mere og mere overtag som kampen skred frem.

1. halvleg var en chancefattig affære. Jammerbugt FC havde boldovertaget, med havde svært ved at spille sig frem til de helt åbne chancer. Midtvejs kom den største chance, da Søren V. Pedersen skød et frispark over muren og ind mod det ene målhjørne. Men Nørresundbys målmand reddede.

Efter pausen fortsatte Jammerbugt FC med at have styringen og kom også tættere på målchancerne, og det lykkedes at finde vej til netmaskerne, da Christian Rye erobrede bolden højt på banen og spillede den i fødderne på Viktor Ahlmann, der køligt lagde bolden fladt ind i det ene målhjørne.

Jammerbugt FCs opstilling var: Emil Kobberup (August Baggesen) – Glenn Rask (Simon Jensen), Søren V. Pedersen, Oliver Knudsen (Lasse Steffensen), Michael Stokbro (Mads Larsen) – Michael Byskov (Nicklas Sørensen), Christian Rye, Zander Hyltoft, Max Møller (Mathias Johannesen) – Viktor Ahlmann, Morten U. Thomsen (Alexander).

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...