Sead Gavranovic er i klubben i også hele 2019

JETSMARK: 2. divisionsklubben Jammerbugt FC fortsætter med at tegne nye kontrakter med deres markante profiler. Nu har klubben indgået en aftale med topscorer Sead Gavranovic, som betyder, at han er at finde i Jammerbugt FC i også hele 2019.

Han har indtil nu i denne sæson scoret syv gange.

- Sead Gavranovic er en fantastisk fyr, som gerne vil klubben og engagerer sig i sine omgivelser. Han er med til at flytte træningsmiljøet og arbejder altid stenhårdt. Han er en super dygtig, kreativ og målfarlig offensivspiller. En af de bedste i divisionen og en vigtig spiller for os, fortæller cheftræner Bo Zinck til klubbens hjemmeside,

Sead Gavranovic føler sig godt tilpas i klubben.

- Det var meget nemt for mig, at beslutte at blive her, da jeg synes, vi har gang i noget rigtigt spændende. Det er noget, som jeg glæder mig utroligt meget til fortsat at være en del af. Jeg har fået rigtigt meget ansvar i klubben og føler, jeg udvikler mig på nogle andre parametre end kun det spillemæssige lige nu, siger han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...