Mange mødte op til receptionen for politikeren

BLOKHUS: Nordstjernen i Blokhus lagde lokaler til, da kommunalpolitiker og virksomhedsejer Jens Chr. Golding fejrede sin 60 års fødselsdag med en stor og velbesøgt reception.

Mange var mødt frem for at sige tillykke på dagen.

De mange relationer fra det politiske liv var rigt repræsenteret også fra nabokommunerne.

Der blev holdt mange taler med mange roser og sjove oplevelser.

Det skabte stor morskab, da det kom frem, at borgmester Mogens Chr. Gade havde været på tale som fodboldtræner i Moseby Boldklub, da man spillede i serie 3. Men det blev ikke til nogen trænergerning i Moseby, da skolelæren fra Skovsgård var for dyr.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...