Musikalsk legestue med lattergaranti

BLOKHUS: Fredag 21. juni inviterer Kulturhuset Blokhus til en festlig aften, hvor Ib Grønbech og Containerkvartetten gæster huset.

Det bliver ikke stand-up. Det bliver heller ikke ”bare” en koncert. Mest af alt, bliver det en aften hvor musikken går hånd-i-hånd med komikken. Kort sagt: Musikalsk legestue med lattergaranti.

I mere end 33 år har Ib Grønbech leveret masser af energi og glimt i øjet i kombination med nordjysk humor, når den er bedst. - I selskab med Ib Grønbech udfordres både stemmebåndet og lattermusklerne. Vi forsikrer højlydte grin af den skæve og lune humor, som Ib Grønbech mestrer brugen af i spontanitet, improvisation og perfekt timing, fortæller indehaver John Andersen.

Kulturhuset Blokhus har flere spændende og musikalske oplevelser i ærmet i 2019.

- Vi er i øjeblikket ved at aftale kontrakterne med endnu flere kunstnere til næste år, så jeg vil helst ikke røbe mere end, at vi jo er et Oplevelsescenter, og det forpligter, siger John Andersen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...