Pokemon og John Wick byder på gys og oplevelser

PANDRUP: Pandrup Kino præsenterer i den kommende tid to nye film.

For børnene er det Pokemon: Detektiven Pikachu, som kan opleves 30. og 31. maj klokken 16 samt 1. og 2. juni klokken 14.

Da privatdetektiven Harry Goodman på mystisk vis forsvinder, begiver hans 21-årige søn, Tim, sig ud for at efterforske hvad der er sket.

Undervejs støder han på Harrys tidligere Pokémon makker, Detektiv Pikachu. En kvik, hylende morsom og ikke mindst charmerende superdetektiv.

I deres færd med at jagte ledetråde gennem de neon-oplyste gader i Ryme City afslører de en sammensværgelse, der kan true harmonien mellem mennesker og Pokémon, og samtidig bringe hele Pokémon universet i fare!

Desuden viser Pandrup Kino filmen John Wick 3. og det sker fra 30. maj til 3. juni klokken 19.

I det tredje kapitel af den adrenalinpumpende action-franchise vender super-lejemorderen John Wick tilbage med en dusør på sit hoved på 14 millioner dollars og en hær af dusørjagende mordere i hælene.

Efter at have dræbt et medlem af den hemmelighedsfulde lejemorderorganisation, ”The High Table”, er John ”Baba Yaga” Wick udstødt og omringet af verdens mest nådesløse lejemordere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...