Jammerbugt FC tabte topkamp og 1. pladsen

JAMMERBUGT: Fredag aften måtte Jammerbugt FC indkassere sæsonens første nederlag i 2. division i mødet med Kolding IF i et vaskeægte topbrag. En scoring på direkte på hjørnespark i starten af opgøret sendte Kolding på sejrskurs, og derfra så de sig ikke tilbage.

- Vi bliver straffet for nogle personlige fejl, vi ikke plejer at lave. Det må simpelthen ikke ske, når man spiller en topkamp. Men selvom slaget er tabt, er krigen fortsat i gang, siger cheftræner for Jammerbugt Bo Zinck.

Nederlaget betyder, at Jammerbugt må overlade pladsen som rækkens nummer et til Kolding, der nu ligger et enkelt point foran Jammerbugt i tabellen.

Kolding kom foran efter fire minutter og selv om Jammerbugt FC var spildominerende, så kom hjemmeholdet på 2-0 på et straffe efter 70 minutter og øgede til 3-0 i 86. minut, inden Nikolaj Lyngø scorede for Jammerbugt FC i overtiden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...