Bio: Den første film er i dag tirsdag

PANDRUP: I de kommende dage er det muligt at se Løvernes Konge i 3D og med engelsk tale.

Det sker 23. til 26. juli klokken 19, mens den 27. juli går klokken 16.

Løveungen Simba, skal engang blive dyrenes konge efter sin far Mufasa. Men i kulissen lurer Mufasas bror, Scar, der har skumle planer om at overtage kongedømmet. Løvernes Konge (The Lion King) er en live-action-genindspilning af Disneys populære tegnefilm.

Instruktøren Jon Favreau har tidligere lavet Junglebogen, som også var en live-action-genindspilning

Med en lidt anden stemning vises Midsommar som dagskino 26. juli klokken 10 og 29. til 31. juli klokken 19.

Dani en ung kvinde, der kæmper med sine forældres død, rejser med sin kæreste og hans venner til Sverige. De har lejet en afsidesliggende hytte i en by med særlige midsommer traditioner.

Det, der begynder som en afslappende sommerferie i det soloplyste Sverige, tager hurtigt en mørk drejning, da landsbyboerne inviterer deres gæster til at deltage i festlighederne, som tager det svenske paradis i en mere og mere foruroligende retning.

27. juli klokken 11 vises Kæledyrenes Hemmelige Liv 2. Hvis du troede, at kæledyrs liv bare bestod i at være nuttede og i øvrigt dase hele dagen, mens deres ejere er på arbejde, å tager du grueligt fejl.

Terrieren Max prøver at komme overens med nogle alvorlige ændringer i sit liv; hans ejer er blevet gift og har fået en lille rolling, Liam.

Max er helt besat af at beskytte lille Liam. Det giver han nervøse trækninger, og endnu flere at de skal på familietur på landet.

Sidst - men absolut ikke mindst er der koncert 27. juli klokken 20 og 28. juli klokken 16.

Med opfordringen “Shall we dance” er der budt op til en helt forrygende koncert med masser af overraskelser og store mængder af skøn musik som, vil blive i dine ører længe efter, at koncerten er forbi.

En perlerække af dejlige kunstnere vil sammen med André Rieu og hans store Johann Strauss orkester give jer minder, der vil sikre det gode humør og livsglæde uanset, om du vil danse med eller ej.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...