Travlt: Mens de voksne købte de første julegaver

Pandrup: Med Black Friday og besøg af julemanden på Tovet, blev december måned traditionen skudt i gang i Pandrup.

Klokken 15.00 var selveste julemanden med sine søde hjælpere klar til at tage imod de handlende - og deres børn.

Der var ikke så mange fra starten, men det forhindrede ikke at julestemningen bredte sig, for der blev serveret gløgg, varm kakao og lune æbelskiver.

Det var Pandrup Borgerforening, der stod for arrangementet.

Længere ned af gade hos Lotte Rank var der til gengæld godt gang i salget til Black Friday, hvor der blev solgt masser af forskellige varer.

- Her var været fuld fart på lige siden morgenstunden, sagde Lotte Rank mellem to ekspeditioner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...