Vandet kommer

0
I slutningen af dette århundrede vil vi mindes nutidens stormfloder med vemod. I år 2100 kan vandstanden i havet være op til 1,2 meter højere end nu. Fremtidens stormfloder vil nutidens til at blegne. Arkivfoto: Henrik Bo
Mere regn, højere grundvand og havet stiger

Selv om vejret altid har været et yndet samtaleemne herhjemme, har snakken hen over hækken i år om det triste vejr været særlig intens og klagende.

Men der er ingen grund, til at vi jamrer. Vi bør snarere vænne os til det.

– Det vejr, som vi har haft i år, vil blive normen fremover. Vi vil naturligvis stadig have perioder med sol og varme, men der bliver længere mellem dem, selv om det generelt bliver varmere. Det siger Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet og verdenskendt klima-ekspert. Han har gennem en lang årrække været blandt hovedforfatterne til FN´s klimarapporter.

– Som det ser ud nu, er vi vej til en global temperaturstigning på fire grader i år 2100, siger Jens Hesselbjerg.

Hvis det sker, kan vi i Danmark forvente at den årlige nedbør vil stige med mere end 20 procent i år 2100.

Såfremt det lykkes at skære hårdt i CO2-udslippene og dermed begrænse den globale temperaturstigning til to grader, sådan som det er meningen med klima-aftalen i Paris i 2015, vil den årlige nedbør kun stige med omkring 10 procent.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close