Sparekassen Vendsyssel forlænger hovedsponsorat i Jammerbugt FC

0
Fra venstre Jan Gøl, Bøje Holmsgaard Lundtoft og Lars Larsen. Privatfoto
Jammerbugt FC og Sparekassen Vendsyssel har forud for forårssæsonen forlænget et mangeårigt partnersamarbejde for yderligere to år.

Det er en nyhed, der bringer glæde i divisionsklubben.

– Sparekassen har betydet rigtig meget for klubben igennem årene og har bakket meget trofast op over en lang årrække – i særdeleshed de seneste 15 år, hvor vi har været blandt de få danske divisionsklubber i landet. Vi er meget glade og taknemmelige for dette samarbejde, lyder det fra en glad Jammerbugt FC bestyrelsesformand, Bøje Holmsgaard Lundtoft.

Hos Sparekassen ser man ligeledes stor værdi i samarbejdet og i det at have et divisionshold i lokalområdet.

– Jammerbugt FC er kommunens flagskib på fodboldfronten. Vi synes det er vigtigt, at vi i Jammerbugten fastholder vores divisionshold, forklarer sparekassens afdelingsdirektør for Jammerbugt Erhverv, Jan Gøl.

18. marts blev forårspremieren fløjtet i gang mod HIK fra Hellerup, og 25. marts gælder det årets første hjemmekamp på Sparekassen Vendsyssel Arena mod FC Svendborg.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close