Pensionister indvier datastue

0
Undervisningen finder sted i Lunden.Arkivfoto
På lørdag indvier pensionistforeningen i Vester Hjermitslev den længe ventede datastue. Her kan byens ældre hver lørdag formiddag lære at bruge computere og tablets til for eksempel netbank, internet og e-boks.

Datastuen, som projektet hedder, er muliggjort af donationer på 14.500 kroner fra Velux Fonden og 12.000 kroner fra Spar Nord fonden. De tilsammen 26.500 kroner er blevet brugt til at købe fire bærbare computere, fire tablets og en printer.

Undervisningen kommer til at strække sig over otte lørdage, hvor alle aspekter af brugen af en computer vil blive gennemgået, og det kan der godt være brug for, mener foreningens formand Søren P. Mortensen.

– Mange af vores medlemmer kan ikke bruge en computer. De kan ikke modtage post eller bruge netbank eller gå ind på vores hjemmeside for at se, hvornår der er arrangementer. Det håber vi at kunne lave om på, siger formanden, og understreger, at undervisningen er helt gratis.

Udover den regulære undervisning kan medlemmerne få råd og vejledning ved de ugentlige tirsdagsmøder i Lunden.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close