Opera og film i kino

0
Abdul opnår et usædvanligt venskab. Pressefoto
Pandrup Kino viser fra 16. til 20. november klokken 19 samt i dagkino fredag 17. klokken 10 filmen, Victoria & Abdul.

Den utrolige og sande historie handler om det uventede venskab, som opstår i slutningen af dronning Victorias lange regeringsperiode.

Da den unge kontorassistent Abdul Karim rejser fra Indien for at deltage i dronningens 50 års jubilæum, overraskes han over at finde velvilje hos dronningen selv. Samtidig med at dronningen stiller spørgsmål til de begrænsninger hendes position medfører, opbygger de en uventet og hengiven alliance, som hendes hofholdning og inderkreds alle forsøger at ødelægge.

Dronningen begynder at se en verden i forandring igennem nye øjne og genfinder sin menneskelighed, efterhånden som venskabet vokser sig stærkere og stærkere.

For børnene viser Pandrup Kino filmen, Den Kæmpestore Pære lørdag 18. november og den efterfølgende søndag klokken 16.

Det er historien om elefanten Sebastian og katten Mitcho.

Makkerparret skal hjælpe beboerne i den idylliske Solby med at finde deres elskede borgmester, J.B., der er forsvundet på mystisk vis.

En dag modtager de en flaskepost fra J.B., der afslører, at han nu bor på Den Mystiske Ø, men han mener, at rejsen dertil vil være alt for farlig for Sebastian og Mitcho. I stedet planter de et frø, der snart vokser sig til en kæmpestor pære, og så er eventyret først rigtig begyndt

Desuden byder Pandrup Kino på operaen Tryllefløjten, som vises søndag 19. november klokken 10.

Den opføres med de største og dygtigste stjerner fra The Metropolitan Opera i New York, som giver mulighed for at opleve Mozarts magiske mesterværk på det store lærred.

Der synges på tysk med engelske undertekster.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close