Nyt fælles gavekort i Jammerbugt

0
Det nye fælles gavekort blev præsenteret tirsdag. Foto: Laura Guldhammer
Tirsdag 10. oktober lancerede Jammerbugt Kommune og handelsforeningerne i de fire centerbyer – Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Pandrup samt Blokhus – det nye fælles elektroniske gavekort, Jammerbugt Gavekortet, som skal være med til at styrke og fastholde handelslivet.

Ikke færre end 100 butikker er allerede med i gavekortet, som belejligt lanceres op til julehandlen.

Byernes handelsforeninger ser nemlig ikke hinanden som konkurrenter, men som kollegaer, der sammen skal holde kunderne i Jammerbugt i stedet for, at de søger til storcentre eller handler på nettet.

– Med gavekortet får vi trukket kunderne ind i butikkerne, hvor de oplever den gode service, siger Anni Fosgrau, citykonsulent i Jammerbugt Kommune.

Citykonsulenten er et af de tiltag, som er kommet i stand siden handelsstanden og Jammerbugt Kommune i 2011 gik sammen om at oprette centerbygruppen.

Indsatsen er blandt andet mundet ud i info-tavler, blomsterkummer samt årlige inspirationsmøder og kurser.

– Kommunalbestyrelsen har haft fokus på vores landdistriktspolitik med liv i by og skole, men lokaldistrikterne er afhængige af, at vi også har handelsbyer i vækst, ligesom forretningerne i centerbyerne er afhængige af, at der er lokaldistrikter i vækst. Så kommunens deltagelse i centerbygruppen er også landdistriktspolitik, forklarede bogmester Mogens Gade (V) ved lanceringen af kortet.

Gavekortet kan købes to steder i hver af de fem byer, som er med i ordningen.

– Modsat, når du køber et gavekort til en bestemt butik eller kæde, så kan dette kort bruges forskellige steder som hos frisøren, restauranten eller sportsbutikken. Og du kan bruge kortet drypvis. Man behøver ikke bruge hele beløbet en gang, men kan sprede det ud over flere indkøb forskellige steder, oplyser Anni Fosgrau.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close