Ny direktør for Strandhotellet

0
Christina Torp er ny direktør for Strandhotellet. Privatfoto
Christina Torp kommer med erfaring fra Ruths Hotel

Strandhotellet i Blokhus har fundet sin nye direktør, og det er 44-årige Christina Torp, som tidligere blandt andet har været hotelchef på Ruths Hotel i Skagen. Det nye badehotel i Blokhus har siden november været uden direktør, da vejene skiltes for Anders Thorsager og ejerne Marie Louise og Steffen Ebdrup.

– Christina Torp har den profil, som vi har ledt efter. Hun er direktør med en hotelbaggrund, siger Marie Louise Ebdrup.

– Vi har jo i forvejen en dygtig køkken- og restaurationschef i Thomas Guldhammer, men vi har manglet en person til selve hoteldriften, og jeg er sikker på, at disse to vil supplerer hinanden rigtig godt, uddyber hun og tilføjer, at Christina Torp har det ledende ansvar for Strandhotellet, som åbnede i juli 2017.

Christina Torp tiltræder 1. februar og forlader en stilling som hotelchef for Comwell Solrød, hvor hun har arbejdet i halvandet år.

Tidligere har hun udover Ruths Hotel også været hotelchef på Norsminde syd for Aarhus og har også været selvstændig i nogle år som cafeejer. Oprindeligt er hun uddannet akademiøkonom i turisme fra Turistakademiet, og suppleret med en HD har hendes erfaringer og det voksende CV ført til de ledende stillinger.

Christina Torp var ikke i tvivl, da muligheden for at blive direktør for Strandhotellet bød sig.

– De mest interessante år, jeg har haft branchen, var på Ruths Hotel, hvor man arbejder med øverste segment inden for gastronomi og kvalitet. Jeg synes, det er spændende, når ressourcer og mandskab leverer det ypperste. I stedet for at måtte spare hist og her for at få enderne til at nå sammen, så er udgangspunktet her, at sådan tingene være, og så må vi se, hvad det koster, siger hun.

Samtidig skal der være personlighed på et hotel, i et ophold og en middag.

– Det er ikke blot en hotelseng. Der skal følge en oplevelse med, og Marie Louise og Steffen Ebdrup har drømt om Strandhotellet i mange år og lagt deres sjæl i det, og det kan man virkelig se og opleve på Strandhotellet, mener Christina Torp.

Hun har hus i Skagen som sin base, men er på udkig efter en ekstra bolig i Blokhus.

– Det er nødvendigt, da der kan være lange dage i denne branche.

I øvrigt er badehotellet kommet godt igennem sin første jul og nytår med totalt udsolgt af ophold, oplyser Marie Louise Ebdrup.

– Og da gæsterne rejste efter vores nytårsophold blev der straks booket 12 ophold til næste nytår, siger hun.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close