Ny ambassadør for Vildmosekartoflen

0
Lørdag 14. oktober er der kartoffelfestival. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Lørdag 14. oktober inviterer Vildmose Kartoffelfestivalen til et 10 års jubilæum på Vildmoseporten på Gård 18 i den første lørdag i “kartoffelferien”.

Tidligere fik børnene nemlig fri fra skole i efterårsferien for at hjælpe med at få kartoflerne i hus for at sikre familiens eksistens.

Borgmester og tidligere kartoffelambassadør Mogens Gade byder velkommen inden gratis kaffe og rundstykker til alle samt underholdning ved Saltum Kirkekor.

Derefter ankommer årets nye Vildmosekartoffelambassadør standsmæssigt i hestevogn anført af Brovst Pigegarde og kartoffelambassadøren 2016, kokken Kim Jeppesen, overrækker diplom og den gyldne kartoffelskræller til sin efterfølger, skribent og forfatter Grethe Rolle.

Der vil også være fornemt besøg, idet AaBs maskot Theodor kigger forbi festpladsen sidst på formiddagen, og klovn og ansigtsmaler Trut vil om eftermiddagen trylle, sminke og klovne.

I anledning af jubilæet er der konkurrence i kartoffelskrælning for tidligere kartoffelambassadører, hvor de får lejlighed til at bevise, om de rent faktisk kan skrælle kartofler.

Desuden vil fem kandidater fra henholdsvis rød og blå blok til at deltage i en sjov og underholdende kartoffeldyst, hvor de får lejlighed til at bevise deres færdigheder og samarbejdsevner inden det kommende kommunalvalg.

Ellers følger programmet traditionerne med udstilling af nuværende og tidligere tiders traktorer og kartoffelmaskiner, og der vil være mulighed for at prøve en tur i en af de store traktorer.

Aktiviteter så som rebslagning, tombola, minidyrskue, ponyridning og mulighed for en tur ud over markerne på en ATV.

“Kom og dans”, Aabybro giver danseopvisning, og se trofaste “kogekoner” byder igen i år på en spændende menu med vildmose kartofler.

Og som altid sluttes festlighederne af med det overdådige lagkagebord.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close