Nu vil Ingstrup have Multihal

0
Her er der tre fra styregruppen omkring den nye Multihal i Ingstrup, Malene Krogh, Tommy Lehmann og Ole Nørgaard. Foto: Flemming Dahl Jensen
tekst og foto: Flemming Dahl Jensen

Ingstrup har igennem de seneste år oplevet en positiv udvikling i aktiviteter og tiltag. Ingstrup Trivselsskole som er gået fra 29 elever til ca. 115. og det betyder samtidig flere arbejdspladser på skolen end tidligere.

Der er et fint samarbejde imellem Ingstrup Efterskole, Trivselsskolen og Jammerbugt kulturskole, og det betyder at der blandt andet var 400 mennesker til det seneste rock i skolegården.

I Ingstrup er der skabt et stigende antal salg af huse til både fastboende og til turister.

– Det er især børnefamilier der er flyttet til byen, og vi har hørt, at der er flere på vej, fortæller Ole Nørgaard som er en af personerne som er i arbejdsgruppen bag Multihal i Ingstrup.

– Byen er også ved at ændre udseende se bare hvordan den gamle brugsforening er blevet til “Bogbrugsen,” siger han.

– Mange af vores aktiviteter og tiltag bunder i et stort lokalt arrangement med ildsjæle der arbejder hårdt for byens foreninger, fortæller Malene Krogh, som også er med i styregruppen og hun fortsætter:

– Vi ser nu at behovet for en Multihal i Ingstrup er blevet stor. Der er stigende aktiviteter i Ingstrup Sportsforening. I dag har byen en slidt og lille gymnastik sal på skolen. Hvis Ingstrup skal have mere nyt liv kræver det en ny Multihal. Ingstrup borgerne håber, at Jammerbugt Kommune vil tage det med i de kommende budget forhandlinger som gælder for 2018, siger styregruppen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close