Nu skal årets have findes

0
Så er det tid til at indstille årets have.Privatfoto
Nu er der vel ingen tvivl mere – foråret er kommet. Det er også nu man skal se på, om ens have, eller måske naboens have eller en bekendts have skal være kandidat til at blive valgt som Årets Have i Haveselskabet, Jammerbugts område, der dækker de gamle Pandrup og Brovst kommuner.

Det er 3. gang havekredsen udpeger Årets Have. Sidste års vinder var Karen Sørensen, Ingstrupvej, Vester Hjermitslev.

Der findes rigtig mange spændende haver, der danner rammen om familiens hygge og trivsel. Det kan være den store flotte forkromede have, hvor ikke et græsstrå vender forkert, men det kan også være den lille have, hvor et legehus og nærhed til dyr og mennesker er det væsentlige, og hvor der er en smule ukrudt hist og her.

Det betyder ikke noget. Det kan være den økologiske have eller haven bygget op omkring roser, rhododendron, hosta eller andet. Mulighederne er mange, men det vigtigste er, at man føler sig godt tilpas og trives i og med haven.

Du behøver ikke at være medlem af Haveselskabet for at indstille eller blive indstillet – alle kan deltage ved at kontakte havekredsens formand, Inger Ydegaard. Sidste frist er 1. juli. Herefter vil et bedømmelsesudvalg besøge de indstillede haver.

Udvalget består af to medlemmer fra havekredsens bestyrelse samt et eksternt medlem, der i år er kommunalbestyrelsesmedlem Jens Ørtoft (DF), som er leder af Vej og Park i Jammerbugt Kommune.

Årets Have bliver offentliggjort på havekredsens julearrangement i november måned. Ejeren af Årets Have får et diplom og et gavekort på 500 kroner til en planteskole. Den der indstiller den vindende have, hvis det ikke er ejeren selv, får et gavekort på 200 kroner til en planteskole.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close