Nordjyllands Hittekillinger har på et år reddet 100 killinger

0
Formand Gritt Hanghøj (Øland) og kasserer Janne Langgaard (Hornum) Privatfoto
Foreningen gør status efter generalforsamling

Nordjyllands Hittekillinger har afholdt generalforsamling på Øland Medborgerhus, hvor også formanden og stifteren af foreningen, Gritt Hanghøj, bor.

Foreningen har eksisteret i et år og har til formål er at forbedre forholdene for moderløse killinger i Nordjylland. De placeres midlertidigt i plejefamilier, hvor de vokser op sammen med familiens andre katte og bliver socialiseret. Alle katte og killinger, som Nordjyllands Hittekilling.dk har med at gøre, bliver neutraliseret, vaccineret, øretatoveret og derefter videreformidlet til gode hjem. Foreningens konsulenter hjælper også familier med killinger med råd og vejledning.

Lige nu har Nordjyllands Hittekilinger syv katte i pleje, men det er også lavsæson for killingefødsler, og de lidt større killinger er der så stor afsætning på, selvom de er blevet meget sociale.

Af generalforsamlingen fremgik det, at 124 katte er taget ind – foreningen havde kalkuleret med 100 katte – det var der afsat penge til. Desværre har foreningen også måtte aflive nogle katte, da en ukendt virus, der hærgede landet over, også gik ud over hittekillingerne. 95.000 kr. er blevet brugt til dyrlægeudgifter, medicin og loppekure.

Konklusionen på generalforsamlingen blev, at det havde været et godt år, og at foreningen vil fortsætte, så længe der er økonomi til det, og at der kan skaffes samarbejdspartnere. Foreningen samarbejder bl.a. med AgroSam, Familiedyrlægerne i Aars, Svenstrup og Hobro og Biersted Dyrehospital. Min Ven Katten i Hobro har hjulpet foreningen med at videreformidle fem katte, og i samarbejde med Familiedyrlægerne og Biersted Dyrehospital, vil der blive udarbejdet en ny informationsfolder omhandlende ansvarligt kattehold med fokus på neutralisering, vaccination og identificering/øremærkning.

Små liv har også værdi, står der øverst på foreningens hjemmeside, men Nordjyllands Hittekillinger mangler flere plejefamilier til forårets efterladte og moderløse killinger, det er en betingelse for både foreningens og killingernes overlevelse.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close