Minikonfirmander havde afslutning

0
Afslutning for minikonfirmander i Jetsmark Kirke.Privatfoto
Det er efterhånden blevet en tradition, at vinterens hold med minikonfirmander afsluttes ved en gudstjeneste palmesøndag. Således også i 2018, hvor to 3. klasser fra Jetsmark Skolecenter har fulgt undervisningen i Jetsmark Kirke og Sognegård, i alt 13 børn i 10 uger.

Kirken var smukt pyntet med palmegrene i stolerækkerne, og de flotte, malede dåbslys tændt i våbenhuset, da orglet stemte festligt i med præludiet. Minikonfirmanderne gik optog med lysene til musikken og fandt herefter på plads på stolene, øverst i kirkerummet. Overfor sad den familie, der på dagen havde barnedåb.

Minikonfirmanderne læste ind- og udgangsbøn, sang en sang, som de har sunget hver eneste gang til undervisning, og de lagde små, farvede papirblomster som de selv havde skrevet små bønner på, i døbefonten efter dåben,. De læste også dagens bibeltekster, og nogle andre læste nogle af de bønner højt, som stod på blomsterne i døbefonten. Efter det indslag, hvor der blev fortalt om, hvad børnene har arbejdet med i forløbet, viste de, hvordan man kan bede Fadervor med fagter. Bagefter dansede børnene en salmedans i rundkreds til “Hil dig, Frelser og Forsoner”. Under prædikenen , som foregik på gulvet på en lang, udrullet “påskedug” med billeder, som fyldte hele midtergangen fra orgel til døbefont, deltog børnene i en udredning af påskens begivenheder, anført af sognepræst Michael Berg.

Minikonfirmanderne klarede alle opgaver meget flot, og de fik vist deres fine altertavler, som de har arbejdet på i hele forløbet. De har tegnet forskellige tegninger på en trefløjet tavle i træ, som har haft med temaerne at gøre. På midten er Jesus på korset tegnet for at markere betydningen af denne hændelse, som helt central i kristendommen.

Et stort tak skal lyde til de børn, der har været med denne gang og alle jer, der kom og var med til at gøre palmesøndag til noget helt specielt.

Nu holder minikonfirmandholdene pause til efter sommerferien, hvor de nye 3. klasser bliver indbudt på skift. Nogle starter i september og nogle til januar. Der kommer besked herom ud på skolerne inden opstart.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close