Imponeret Søs Fenger og Nordstrøm fyldte Torvet

0
Søs Fenger og Nordstrøm trak folk til Torvet i Blokhus. Foto: Flemming Dahl Jensen
Søs Fenger har flere gange været i Nordjylland, blandt andet Skagen, men aldrig i Blokhus, før hun torsdag 13. juli gav koncert på scenen på Torvet i Blokhus sammen med bandet, Nordstrøm, hvor hun var meget positivt overrasket over fremmødet.

– Jeg var meget glædeligt overrasket over, at der var mødt så mange op til koncerten. Og så var der en utrolig god stemning til koncerten og i byen, fortæller hun dagen efter koncerten.

Søs Fenger er begyndt at optræde med bandet Nordstrøm, og sammen har de netop udgivet en ny plade med en del nye sange, som også blev spillet på Torvet.

– Det kan være svært at være publikum, når man skal høre sange, man ikke har hørt før, men folk blev under hele koncerten. Man siger, at nordjyder kan virke reserverede, men jeg oplevede en god kontakt og respons med publikum under hele koncerten, fortæller Søs Fenger.

Hun fik også den ekstra oplevelse, at hun kunne overnatte på byens nye badehotel, Strandhotellet.

– Det var også en rigtig dejlig oplevelse. Der var rigtigt lækkert og mange søde mennesker, siger sangeren.

– Jeg har kun godt at sige om hotellet. Der var pæne trægulve, som jeg godt kan lide. Roligt tapet. Ikke for mange ting, og alligevel ikke kedeligt. Der var virkelig tænkt over det, siger Søs Fenger.

Dog nåede hun ikke at opleve solnedgangen eller stranden, da næste job kaldte dagen efter.

– Men jeg håber, jeg får lov til at komme igen, siger hun.

Men for at få de populære koncerter til at spille, så kræver det mange frivillige.

Og de havde været i gang fra morgenstunden med at sørge for, at der kunne være underholdning om aftenen, og igen var Torvet tæt pakket af mennesker. Den kommende torsdag er det Erann DD, som de mange turister og herboende kan opleve.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close