Grøntsager på tomme grunde

0
Nu skal blandt andet grunde, hvor faldefærdige huse er blevet revet ned, bruges som nyttehaver rundt omkring i Jammerbugt Kommune. Arkivfoto
Jammerbugt Kommune vil oprette nyttehaver

I løbet af kort tid kan alle borgere i Jammerbugt Kommune dyrke deres egne grøntsager på kommunalt ejede og tomme grunde rundt om i kommunen. Det har kultur- fritids- og landdistriktsudvalget besluttet. Og udvalget vil sætte hurtigt i gang.

– Det er jo nu, frøene skal i jorden, og alle de praktiske detaljer tager vi hen ad vejen, når folk henvender sig, siger udvalgets formand, Helle Bak Andreasen (V).

Flere af de udpegede grunde har allerede indlagt vand, som der bare skal åbnes for.

Ideen er et par år gammel og tager sit udspring i et tilfældigt møde i Brovst.

– Jeg blev stoppet af en ældre mand på gaden. Han var flyttet i lejlighed og savnede noget jord at rode i, fortæller udvalgsformanden.

For nogen tid siden hørte hun om flygtninge, der også boede i lejlighed, men havde lånt et stykke jord at dyrke grøntsager på, og ideen er nu blevet til virkelighed.

Alle borgere i kommunen kan være med, også skole- eleverne.

– Hvis der er en grund i nærheden af en skole, kan børnene jo lære lidt om, hvor kartoflerne kommer fra, siger Helle Bak Andreasen.

Det er vigtigt, at arealerne er let tilgængelige med offentlig transport, og haverne skal være tilgængelige og åbne for alle. Der er planlagt nyttehavekolonier bredt ud over hele kommunen. Udpeget er Ingstrupvej 1 – 3 i Vester Hjermitslev, Lundbakvej 41 i Pandrup, Svanemosevej 11 i Moseby, Tranum Engevej 110 i Tranum Enge, Vendsysselvej 5 i Arentsminde, Thistedvej 62 i Halvrimmen samt Thistedvej 327 i Klim.

Forvaltningen vurderer, at der på det enkelte areal skal være mulighed for minimum fire til fem parceller á omkring 150 – 200 kvadratmeter.

– Udover dyrkning af frugt og grønt er fællesskab også er en væsentligt parameter siger Helle Bak Andreasen.

Kommunen indrykker hurtigst muligt annoncer i lokalaviserne om nyttehaverne.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close