Fællesspisning i Moseby

0
Orkestret Godt Blandet underholdte. Privatfoto
Der har i efterhånden mere end ti år været en tradition for at arrangere fællesspisninger i Moseby.

Det startede med, at fire damer i hver deres køkkener derhjemme lavede maden og bragte det over i skolens gymnastiksal, hvor der var dækket op af borgerforeningen. Det blev hen af vejen for besværligt og man købte derefter maden færdiglavet.

Lørdag 17. marts var det kok Dion Søndergaard Nielsen, der stod for det veltillavede mad, som cirka 60 borgere nød godt af, til tonerne af lærerorkestret ” Godt Blandet “, som nærmest var et husorkester på skolen, når der var et eller andet arrangement her.

Orkestret havde nemlig øvelokale på skolen, så borgerforeningen fik dem altid overbevist om, at de da ligeså godt kunne “øve” til et eller andet arrangement, som f.eks. fællesspisningerne.

Efter spisningen var der “ønskekoncert” fra orkestrets medbragte sanghæfter, som altid er et hit. Her sang man med på sange som: I mussi uen luv på, Kald det kærlighed og Åbent landskab.

Det var en dejlig aften med fællesskab, god mad og sang og musik.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close