En særlig dag hos Centrum

0
Jens Jørgen Jensen kan fejre sine 20 år hos Centrum Tøj og Sko. Foto: Kurt Bering
Søndag 1. oktober er en særlig hos Centrum Tøj og Sko på Bredgade i Pandrup. Indehaver Jens Jørgen Jensen kan nemlig sammen med hustruen Berit fejre 20 år i den forretning – som meget imponerende faktisk kan holde 60 års jubilæum 24. maj næste år.

Men først gælder det 1. oktober med masser af gode tilbud og den vanlige venlige velkomst.

Jens Jørgen Jensen lægger nemlig vægt på, at forretningen stadig bygger på de gode gamle dyder med service og kundekendskab af høj standard, som han selv er vokset op med i forretningen.

Selv om Centrum Tøj og Sko i mange år har været en familievirksomhed, så var det faktisk en Jensen uden for familien, Elly, der 24. maj 1958 så potentialet i Pandrup og åbnede forretning med herre- og drengetøj. Den nuværende familie Jensen blev knyttet til Centrum i 1962, da Jens Jørgen Jensens farbror, Jens Ulrik, kom i lære i Centrum, og det endte med, at han overtog butikken i 1983 sammen med Hans, far til Jens Jørgen Jensen.

Brødrene Jensen havde den evne, at de kendte deres kunder rigtig godt. Så snart man kom ind i butikken kunne de finde tøj i rette smag og størrelse – og det slog aldrig fejl.

– Det har jeg taget til mig, og den ånd bygger Centrum stadig på, siger Jens Jørgen Jensen.

Han er uddannet radiomekaniker, men hjalp til i butikken hver lørdag og i alle ferie samt tog fri fra sit job hele december for at kunne hjælpe under juletravlheden i Centrum.

Mødet med de mange kunder og atmosfæren i butikken var årsag til, at han ikke tøvede med at blive kompagnon med sin far, da Jens Ulrik Jensen ønskede at træde ud af Centrum Tøj og Sko – og i 2008 overtog Jens Jørgen Jensen hele forretningen. Den har nydt godt af, at Pandrup er en god handelsby og er i dag udvidet til at omfatte 650 kvadratmeter og fem arbejdspladser. Desuden kunne Centrum Tøj og Sko i påsken i år åbne en butik i Blokhus.

– Det er vigtigt, at vi bliver ved at udvikle os og, at vi har fået et visitkort i Blokhus, hvor der kommer rigtig mange mennesker, siger Jens Jørgen Jensen, som også er formand for handelsforeningen, Pandrup handel og Erhverv.

Ud over Centrum Tøj & Sko drives også butikken Outlet i Saltum.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close