Dragerne gav ekstra liv på stranden i Blokhus

0
De flotte drager på stranden. Foto: Flemming Dahl Jensen
Pinsevejret var solrigt og varmt, og det betød, at der kom ekstra mange gæster til den farvestrålende Wind Festival, som blev afviklet på stranden mellem Blokhus og Løkken.

Der var mange drageeksperter fra ind og udland, som havde taget turen til stranden for at vise deres kunnen.

Weekenden bød blandt andet på fri flyvning, hvor de mange gæster havde mulighed for at flyve med egen drage på festivalområdet.

Der var aftenflyvning, store opvisninger, teamflyvning og flyvning med kæmpedrager ved festivalområdet.

Børnene fik også mulighed for at være kreative til årets Drageworkshop, som blev afholdt i lokalet i enden af Strandkiosken.

Her fik børnene vejledning i at bygge deres egen drage, og mange tog sig også tid til at male dem.

– Det har været helt fantastisk her i pinsen. Vejret har været helt fantastisk, og det er længe siden, der har været så mange besøgende på standen, dels for at nyde solen og varmen, men også for at opleve mange forskellige aktiviteter på stranden, fortæller Karl Korfits, som er en af de mange frivillige i Blokhus.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close