Den nye skole er placeret

0
Kommunen opfører den ny skole nord for Jetsmark Idrætscenter

Den nye skole i Jetsmark kommer til at ligge lige nord for Jetsmark Idrætscenter. Ud af fire mulige placeringer har styregruppen bag projektet samt børne- og familieudvalget valgt at anbefale kommunalbestyrelsen, at skolen bygges her.

– Det er den placering, der giver bedst mening. Med banestien bliver der god infrastruktur omkring skolen, og der bliver tæt sammenhæng med hallen, siger udvalgets formand, Ulla Flintholm (V).

Placeringen syd for Jetsmark Kirkevej og nord for lægehuset samt hallen kræver velsignelse fra Aalborg Stift. Det skyldes, at kirker er beskyttet mod høje byggerier inden for en radius på 300 meter omkring kirken. Der har derfor været holdt et møde med den kongelige bygningsinspektør for Aalborg Stift, der ikke umiddelbart så nogen hindringer for byggeriet.

Kirkens krav medfører, at der kan bygges højt i et område ud mod Bredgade og tæt på sundhedshuset.

– Vi forventer ikke, at der bliver nogen problemer med stiftet. Det bliver skolens udearealer, der kommer til at ligge op mod kirken, og det er de faktisk positive overfor. De vil gerne have liv omkring kirken, siger Ulla Flintholm.

Hun understreger dog, at stiftet ikke har truffet nogen formel afgørelse endnu.

I modsætning til to af de andre foreslåede placeringer ejer kommunen ikke jorden ved placeringen syd for Jetsmark Kirkevej. Den skal købes, men ifølge Ulla Flintholm bliver det formentlig ikke et problem.

– Vi har talt med lodsejeren, og han har vendt tommelfingeren op ad. Der er ikke indgået en egentlig aftale, men vi har en god dialog, siger udvalgsformanden.

Placering 1 nord for Jetsmark Kirkevej med Bredgade som østgrænse og Isaksvej-villakvarteret som vestlige grænse har den ulempe, at skolen kan give støjgener for naboer og ikke får direkte sammenhæng med Jetsmark Hallen.

Placering 3 med skolen vest for Jetsmark Idrætscenter ville inddrage fodboldbaner. Placering 4 nord for den eksisterende skole ville betyde, at fjernvarmeværket ville ligge mellem skolen og hallen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close