Charmeoffensiv for at få flere læger

0
Rundturen byder også på besøg i sundhedshuset i Brovst Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
I kampen for at komme det dalende antal læger i Jammerbugten til livs inviterer kommunen 4. november kommende praktiserende læger på rundtur for at vise, hvor og hvordan de kan etablere sig som praktiserende læge i Jammerbugt, nemlig midt i naturen tæt på Aalborg.

Det sker i samarbejde med med Region Nordjylland og PLO (Praktiserende Lægers Organisation).

– Manglen på praktiserende læger er stor også i vores kommune. Derfor dette tiltag, hvor vi dels ønsker at vise forskellige muligheder for almen praksis i Jammerbugt Kommune, og dels slår på, at vi ligger centralt i forhold til både Aalborg, lufthavnen og flere af de øvrige større byer i regionen. Men selvfølgelig også, at vi har en skøn natur og gode muligheder for at bosætte sig, siger borgmester Mogens Gade (V).

På rundturen bliver deltagerne præsenteret for flere modeller for etablering af praksis i kommunen. I gymnasiebyen Fjerritslev er der besøg på en lægeklinik, som drives i lejede lokaler, så man behøver ikke en større investering i bygninger for at etablere praksis.

Almen praktiserende læge, Kristian Mortensen, vil vise Aabybros kompagniskabspraksis frem, som han selv er læge i og fortælle, hvordan det er at være ung praktiserende læge i kommunens største by.

Endelig går turen til Sundhedshuset i Brovst, hvor der under samme tag både er samarbejdspraksis, udbudsklinik, kirurgisk speciallægepraksis, tandlæger, psykolog, kommunalt genoptræningstilbud, misbrugsudredning og meget mere. Sundhedshuset er et eksempel på, hvordan sundhedsfagligt samarbejde kan etableres på tværs af sektorer.

Selv om kommende læger sagtens kan køre til kommunen for at arbejde, så indeholder programmet også lidt om livet i kommunen.

– Vi har mange herligheder at byde på. Så turen kommer også til at handle om de mange aktiviteter lokalt, vores natur tæt på både hav og fjord og m børnepasningsmuligheder, skole, uddannelse, hjælp til ægtefællejob og boliger. Mange vil jo allerede have familie, når de bliver praktiserende læger, og hvis de har lyst til at slå sig ned også i privatlivet i Jammerbugt, så vil vi gøre alt for at hjælpe, siger Mogens Gade.

Mødested er DGI-Huset i Aabybro, og der er tilmelding til turen senest 23. oktober. Ægtefæller, kærester og børn er velkomne til at deltage i arrangementet.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close