60 år og godt gang i gryderne

0
Mary-Ann Sørensen
Mary-Ann Sørensen, Hunetorpvej 114, Pandrup, fylder søndag 60 år.

Mary-Ann Sørensen er leder af Nordjysk Mad, der er et I/S ejet i fællesskab af Region Nordjylland og Brønderslev Kommune, og som laver mad til de psykiatriske sygehuse i Aalborg og Brønderslev og til de kommunale plejehjem i Brønderslev Kommune.

Mary-Ann er født i Svendborg og opvokset på Thurø, men flyttede efter studentereksamen til Aarhus, hvor hun blev uddannet økonoma. Efter endt uddannelse flyttede hun til København, hvor hun arbejdede i otte år, indtil hun i 1990 flyttede til Hunetorp i Vendsyssel.

Hun fik job som leder af Centralkøkkenet i Pandrup, og ved kommunalreformen i 2007 blev hun chef for alle de kommunale køkkener i Jammerbugt Kommune. Det varede indtil 2011, hvor et snævert flertal i kommunalbestyrelsen besluttede at lukke den kommunale madservice til fordel for et privat firma. Den efterfølgende ledighedsperiode blev anvendt til at gennemføre en diplomuddannelse i ledelse.

Mary-Ann har altid været optaget af organisationsarbejde, og i 25 år valgte medlemmerne af Kost & Ernæringsforbundet hende til deres hovedbestyrelse. Dette arbejde betød bl.a., at Mary-Ann siden 1985 har været international repræsentant og bestyrelsesmedlem i såvel den europæiske som i den verdensomspændende organisation for økonomaer og diætister.

Arbejdet i bestyrelsen for Pensionskassen for Sundhedsfaglige i PKA fælles- skabet har også Mary-Anns store interesse.

På det lokale plan er Mary-Ann formand for den socialdemokratiske partiforening i Jammerbugt Kommune, hvor hun lige nu arbejder for, at de socialdemokra- tiske kandidater skal få et rigtig godt valg ved kommunalvalget 21. november.

Dagen fejres på uformel vis sammen med familie og venner.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close